0
0
Subtotal: DKK
Ingen produkter i kurven

Hero skybox - Komplet guide til tagtelte

Vi giver dig her en komplet guide til tagtelte inklusiv, hvordan tagteltene til bil eller camper virker samt teknisk montering af dem.

Hvad er et tagtelt?

En Hero Skybox er et tagtelt, som du monterer ovenpå bilens tagbøjler eller ovenpå en Hero Camper. Tagteltet kan sidde på langt de fleste biler, varevogne eller trailere. Det mest kendetegnende ved et tagtelt er, at det kun tager få minutter at slå op eller ned – og så er det nemt at tage med overalt, når det sidder på din bil. Et rooftop tent til bilen giver dig den ultimative frihed, hvis du elsker at være off-grid, overnatte i naturen eller sjældent opholder dig det samme sted over længere tid. Tagteltet kan bruges til campingferier, weekendture og som sove base, når du f.eks. er på jagt, fiske- eller vandretur.

Herocampers to forskellige tagtelte

#HeroCamper har to forskellige tagtelte til bilen: Hero Skybox Galileo og Hero Skybox Kepler. Galileo tagteltet er et rooftop tent, som har god soveplads til 2 personer og vejer kun 63 kg inkl. stige. Kepler tagteltet er lidt større og har 3 sovepladser med en totalvægt på 90 kg inkl. stige. Så hvis du godt kan lide at et outdoor eventyr, hvor du vågner op til fuglefløjt og drikke morgenkaffen, mens du nyder udsigten fra din sovepose, så er en Hero Skybox helt sikkert noget for dig.

Kan man sætte et tagtelt på alle biler?

Det kan godt virke kompliceret at finde ud, hvor meget vægt en bil egentlig egner sig til at have ovenpå taget. Hvis du følger nedenstående guide, så er du klædt godt på, men ellers er du velkommen til at kontakte os på sales@herocamper.com, hvis du har spørgsmål. Når man gerne vil have et tagtelt monteret ovenpå sin bil, skelner man mellem to begreber: dynamisk og statisk vægt.

Dynamisk vægt

Den dynamisk vægt refererer til den maksimale vægt, som du må have på taget af din bil eller camper, når du kører. Denne vægt er som regel angivet i bilen instruktionsbog og alternativt kan du se din bils dynamisk vægt ved at slå din bilmodel eller nummerplade op på car.info/. Bil- og tagbøjleproducenter oplyser som regel kun den dynamiske vægt. Når du beslutter dig for hvilken type tagtelt, du ønsker at få ovenpå din bil, så skal du kigge efter den dynamiske vægt. Her er det vigtigt at huske, at den samlede vægt af tagteltet, tagbøjler og evt. markise, dyner og lignende ikke må overgå din bils dynamiske vægt. De fleste biler har en dynamisk vægt på 60-100 kg.

Statisk vægt

Den statiske vægt henviser til den maksimale vægt din bil kan bære på taget, når bilen holder stille. Her kan bilen bærer meget mere vægt end den dynamiske vægt fordi bilen er parkeret og stigen til tagteltet er med til at fordele vægten. Den statiske vægt er ofte ikke oplyst, men som udgangspunkt er sikkerhedsfaktoren 3:1 i forhold til den dynamiske vægt. Du skal derfor ikke være nervøs om denne vægt kan bære de personer, der skal sove i tagteltet, når bilen holder stille.

Kan man montere et Galileo tagtelt på en bil og en Hero Camper?

Du kan både montere et Hero Skybox Galileo tagtelt på din bil eller på din Hero Camper. Det er let og hurtigt uanset, hvilken option du vælger. Hvis du ønsker at montere et tagtelt på din bils tagbøjler, skal du købe disse separat, da disse ikke følger med tagteltet. Hvorimod, hvis du ønsker at få sat tagteltet ovenpå din Hero Camper, så skal du huske også at tilkøbe et beslag til Skybox, som sælges separat hos #HeroCamper. Der medfølger monteringsbolte og beslag mellem Skybox og tagbøjler.

Hvilke tagbøjler skal man bruge for at montere et Galileo tagtelt til bilen?

Du kan bruge langt de fleste tagbøjlemodeller, når du skal montere et Galileo tagtelt på din bil. Langt de fleste tagbøjler kan bære 100 kg eller mere, men undersøg altid den faktuelle dynamiske vægtgrænse for dine tagbøjler. Derudover, så skal du være opmærksom på, at afstanden mellem dine to tagbøjler er mellem 850-1350 mm, samt at længden på den enkelte tagbøjle er minimum 1100 mm. Se nedenstående tegning:

Herudover, så er der et minimum- og maksimumskrav til tværbøjlernes dimension. Her skal tykkelsen være mellem 35-85 mm og højden skal være mellem 25-43 mm. Se de forskellige typer tagbøjler nedenfor, som kan anvendes ved montering af et Galileo tagtelt på din bil:

Hvordan skal et tagtelt til bilen monteres?

Herunder, har vi samlet en række gode råd og vejledning til, hvordan du bedst monterer et tagtelt ovenpå din bil.

2 personer

Sørg for at være minimum to personer, når du skal montere en Galileo Skybox på din bil. Selvom tagteltet kun vejer 63 kg inkl. stige, så er det tungt at skulle løfte op på bilens tagbøjler, hvis du er selv. Læg eventuelt et tæppe ud på bilens tag for at undgå eventuelle skrammer.

Sidde lige

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at tagteltet sidder lige i midten på bilen for at fordele vægten korrekt. Tagteltet må altså ikke sidde skævt.

Pas på bagklappen

Inden du fastmonterer boltene på tagteltet, er det en god idé lige at tjekke, at du stadig kan åbne bagklappen på din bil uden det rammer op i tagteltet. Hvis din bagklap rammer tagteltet, kan du rykke tagteltet lidt fremad, hvis det pladsmæssigt er muligt på din bil.  Vær dog opmærksom på at Skyboxen stadig skal være centreret.

Front fremad

Sørg for at tagteltet ikke vender den forkerte vej. Tagteltet er designet til at have fronten samme vej som fronten på din bil.

Korrekt monteret

Tagteltet er korrekt monteret, når det sidder i midten af bilen, så vægten er fordelt ligelig. Tagteltet har skal have fronten fremad både i henhold til designet og aerodynamikken. Dette sørger for at mindske luftmodstanden, når du kører. 

Montering af beslag

Der medfølger 12 bolte, 12 møtrikker og 6 monteringsbeslag til Galileo tagteltet, hvor de 3 af beslagene og boltene indsættes i skinnen foran og de 3 andre beslag indføres i skinnen bagtil. Løft op i den ene ende af tagteltet og skub beslagene ind over tagbøjlen. Sørg for at fastspænde beslagene korrekt, så de er spændt 12-14 Nm, inden hver gang du kører.

Regler for overnatning i tagtelt til bil

Reglerne for at overnatte i et tagtelt til bil er forskellige fra land til land. I Danmark er reglerne for at overnatte i et tagtelt mere reguleret end i nabolandene: Tyskland, Norge, Sverige og Finland. Det skyldes, at befolkningstætheden er noget højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande. I nogen lande må man gerne overnatte på rastepladser eller parkeringspladser, hvor andre lande kræver, at man har fået lov og nogle lande er det helt forbudt at overnatte i tagtelte.

Få overblikket over de forskellige landes regler i nedenstående tabel. Husk det er dit ansvar, hvor du vælger at overnatte og at nedenstående regler fra fdm.dk er vejlende:

Vejledende regler fra fdm

Overnatte (en enkelt nat) Overnatte (en enkelt nat) Campere (flere nætter) Campere (flere nætter)
Land På gader og parkeringsplader På privatgrund På gader og parkeringsplader På privatgrund Bemærkninger
Belgien Nej* Ja** Nej Ja** *Tilladt max 24 timer, hvis ingen trafik er hæmmet
** Flere nætter kun med lokal tilladelse. I Flandern forbud langs kysten og på udvalgte steder
Bulgarien Nej Nej Nej Nej
Danmark Ja* Ja** Nej Ja** *Der kan dog være lokale undtagelser
** Såfremt grundejeren har givet lov
Estland Ja* Ja Ja* Ja *Kun udenfor bymæssig bebyggelse.
Finland Nej Ja Nej Ja
Frankrig Ja Ja Ja Ja Dog kun med lokal tilladelse
Grækenland Nej Nej Nej Nej
Holland Nej* Nej Nej* Nej *Dog tilladt i enkelte kommuner på specielle pladser anvist til formålet
Irland Ja Ja Ja Ja Dog kun med lokal tilladelse og ikke langs gader og broer
Italien Ja* Ja** Ja Ja** *Dog kun med lokal tilladelse og ikke i nationalparker og statslige skove
**Der kan være lokale forbud
Kroatien Nej Nej Nej Nej
Letland Ja* Ja Ja* Ja *Kun udenfor bymæssig bebyggelse.
Litauen Ja* Ja Ja* Ja *Kun udenfor bymæssig bebyggelse.
Luxembourg Nej Ja* Nej Ja* *Ikke omkring Esch-sur-Sûre-See og max to telte
Makedonien Nej Nej Nej Nej
Montenegro Nej Nej Nej Nej Kun under særlige omstændigheder og med lokal tilladelse
Norge Ja Ja Ja Ja Dog ikke tilladt på landbrugsjord. Og skal være mindst 150 m fra huse
Polen Ja* Ja Ja* Ja* Dog ikke på kysten og i naturparker
*Kun med lokal tilladelse
Portugal Nej Nej Nej Nej
Rumænien Ja Ja Ja Ja
Sverige Ja Ja Ja Ja Dog ikke på landbrugsjord og i nærheden af boliger. Der kan desuden være lokale begrænsninger.
Schweiz Ja* Ja Ja* Ja Dog ikke ved søbredder, i skove og nationalparker, ligesom der kan være lokale forbud.
*Kun med lokal tilladelse
Serbien Nej Nej Nej Nej Kun tilladt under særlige omstændigheder og med lokal tilladelse
Slovakiet Nej Nej Nej Nej
Slovenien Nej Nej Nej Nej
Spanien Ja Ja Ja* Ja* Kun med lokal tilladelse. Der kan være lokale forbud
* Forbudt i beboelsesområder, på stranden samt når der er under 1000 m til en campingplads. Kun tilladt for 3 nætter og max 3 telte og 10 personer
Storbritannien Nej* Ja** Nej Ja** *Kun med lokal tilladelse
**Ikke langs gader
Tjekkiet Nej Nej Nej Nej
Tyrkiet Ja Ja Ja Ja Dog kun med lokal tilladelse. Der kan være lokale begrænsninger. F.eks. i beskyttede naturområder
Tyskland Ja* Ja Nej Ja Der kan dog være lokale begrænsninger f.eks. i beskyttede naturområder
*Max 10 timer
Ungarn Nej Nej Nej Nej
Østrig Ja* Ja Ja* Ja Ikke tilladt i naturbeskyttede områder. Der kan være lokale begrænsninger. F.eks. i Tirol og Wien
*Kun med lokal tilladelse

Søg nedenfor