0
0
Subtotal: DKK
Ingen produkter i kurven

Mød vores danske brandambassadør: Casper Crump

Udgivet: Januar 21, 2022

Casper Crump

Vi er hos HeroCamper enormt stolte af at kunne introducere vores entusiastiske, kreative ambassadør: Skuespiller og eventyrer Casper Crump. Casper blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 2008, hvor han siden har arbejdet som skuespiller på de skrå brædder og i film og tv.

Du har måske set ham i filmene Legend of Tarzan, Helium og Sover Dolly på ryggen? Eller i tv-serien Legends of Tomorrow.

Casper har i en årrække været en flittig og engageret bruger af sin Hero Camper – alene, med familien samt med gode kammerater, når han ikke arbejder på teater eller film.

Han brænder for at komme ud i naturen og få unikke Hero Camper-oplevelser.

Hero Camperen har bl.a. både været med på jagt på Bornholm, utallige familieudflugter, til fodboldtræning med sønnen, i de danske skove og meget mere.

Ifølge Casper har Hero Camper netop en masse lækre features, bl.a. et smart køkken samt Thermo Prove-isolering ned til minus 21 grader, som gør, at han elsker at tage ud i al slags vejr – året rundt.

Caspers passion for Hero Camper er ikke til at tage fejl af.

Den er enestående.

Med hans indlevelse og kreative sjæl formår han at dokumentere og fortælle andre, der er mindst lige så vilde med naturoplevelser, rejser og familieliv, hvorfor livet med en Hero Camper giver den absolut bedste udendørsoplevelse.

Derfor er Casper Crump den helt oplagte ambassadør for HeroCamper.

”Casper Crump har en helt unik indlevelse og passion for Hero Camper. Han ser muligheder og kreative idéer, som uden tvivl taler ind i vores vision. Han er skarp på at give et indblik i, hvilke spændende udendørsoplevelser, af forskellig karakter, man som forbruger kan få med en Hero Camper. For Hero Camper er det en stor gevinst at have Casper med ombord,” siger Lasse Smidt, CEO i Hero Camper, om samarbejdet med Casper Crump.

Casper er ligeledes stolt af at være ambassadør for Hero Camper.

”Da jeg vendte tilbage til Danmark efter at have boet i Indien, ønskede jeg ikke, at mine eventyr skulle slutte. Hero Camper er for mig og min familie den helt perfekte måde, hvorpå vi stadig kan opleve verden og få helt fantastiske udendørsoplevelser. Derfor er det en stor drøm at være ambassadør for Hero Camper, og jeg håber, I har lyst til at følge med i det eventyr, vi sammen skal på,” siger Casper Crump.

Vil du følge med i Casper Crumps Hero Camper-eventyr? Så find ham på hans Instagram-profil @cascrump.

Følg også HeroCamper på Instagram og/eller på Facebook.

På udkig efter mere inspiration? Hop ned i en anden blog post eller udforsk vores fotogalleri

Søg nedenfor